Skribent: Kenth Poulsen

Jumilla ligger i den spanske region Murcia, som er i fuld gang med at slå sig fast i offentlighedens bevidsthed som kødtærtens hjemland, og der ser ud til at være noget om snakken.

Der er ikke meget turisme over Chinchilla de Montearagón. Det er snarere en upåagtet provinsby med begrænsede aktiviteter. Èn ting er dog værd at bemærke – hulerne på bjerget.

Bortset fra spejlæg og pandekager findes der næppe en lettere ret at tilberede end denne traditionelle tomatsalat fra Murcia, som ligefrem har fået navnet Ensalada Murciana, fordi den er så egnstypisk.

I Almansa nord for Jumilla slipper de for at huske, hvad bagerens seneste påhit i rundstykker hedder. Der er kun porras og churros, og de skal helst spises rygende varme i selskab med en kop dampende chokolade.

For tidligere generationer var en lommekniv et vigtigt værktøj, som gjorde, at man altid kunne klare sig og løse uforudsigelige småproblemer, hvad enten det var hestens seletøj eller et hurtigt måltid undervejs.

Årstidens frugt og grønt er for længst et uddødt begreb. Alt kan købes året rundt, og de færreste skænker det en tanke. Det er helt naturligt bare at vælge det, man nu lige skal bruge.

Tidligere var Manchuela en betydningsfuld leverandør af safran til de spanske paellas. Andre lande har overtaget markedet, men nu har den yngre generation imidlertid fået øjnene op for en lukrativ indtjening.

Efter at Arsenio Fernandez har været med til at indføre et nyt system til produktion af oliven, har han besluttet at investere i sin egen plantage. Indtjeningen er simpelt hen for tillokkende.

Hvad gør landmændene i Jumilla, når konerne og børnene vil sove lidt længere lørdag morgen? Jo, de aftaler at mødes på en ejendom og lave gachamigas.

I Jumilla arbejdes målrettet på at tiltrække turisternes opmærksom på den dominerende landbrugsafgrøde vinen er. Uden den ville livet være vanskeligt.