En del af:
BERGERAC – Hun gjorde en forskel
Hendes kostume, der kun bestod af et kort skørt af kunstige bananer og en perlehalskæde, blev et ikonisk billede og et symbol på både jazztiden og de brølende tyvere for hundrede år siden.
Josephine Baker var sangerinde, danserinde og borgerrettighedsforkæmper. Hun levede et utroligt liv den første del af 1900-tallet. Hun var født i USA i 1906 af en sort mor, som formentlig var blevet gravid med en tysker fra den familie, hun tjente hos.
Josephine Baker brød igennem som underholder i 1920’ernes Paris. Hendes energiske optræden og charmerende personlighed gjorde hende til superstjerne i både Europa og USA. Men inden da havde hun været frygtelig meget igennem.
© Shutterstock
FOLIES BERGÈRE er en verdensberømt og legendarisk cabaret, der åbnede sine døre den 2. maj 1869. Teatret er stadig åbent i dag, hvor det mest er mainstream musicals og cancanshows, der er på programmet.
© Shutterstock
I en alder af 12 år droppede hun ud af skolen. Hun overlevede som gadebarn i St. Louis’ slumkvarterer, hvor hun sov i papkasser og fandt madrester i skraldespande, mens hun tjente lidt ved at danse i gaden.
Som 13-årig fik hun job som servitrice og mødte Willie Wells, som hun giftede sig med samme år, men ægteskabet varede mindre end et år. Efter skilsmissen fik hun arbejde i en lille gruppe med navnet Jones Family Band, der også levede af at optræde på gaden.
I sine teenageår kæmpede hun for at have et sundt forhold til sin mor, som modsatte sig, at hun blev entertainer og skældte hende ud for ikke at passe sin anden mand, William Howard Baker, som hun havde giftet sig med i 1921, i en alder af 15.
© Shutterstock
CHATEAU DES MILANDES
blev købt af Josephine Baker i 1947 og indrettet, så hun kunne modtage 12 adoptivbørn af forskellig oprindelse og give dem en god opvækst
Hun forlod ham hurtigt, da hendes vaudeville-trup blev booket til et spillested i New York. Og de blev endelig skilt i 1925, hvor hendes succes så småt begyndte. Alligevel fortsatte hun med at bruge hans efternavn professionelt resten af sit liv. Samme år sejlede Josephine Baker til Paris og fik job på Théâtre des Champs-Élysées med stykket ”La Revue Nègre”.
Hun var 19 år på det tidspunkt, og i et interview med The Guardian fra 1974 forklarede hun, at hendes første store gennembrud kom i denne travle europæiske by. ”Nej, jeg fik ikke mit første gennembrud på Broadway. Jeg var kun med som staffage i ’Shuffle Along’ og ’Chocolate Dandies’. Jeg blev først berømt i Frankrig. Jeg kunne bare ikke fordrage Amerika, og jeg var en af de første farvede amerikanere, der flyttede til Paris.”
I Paris blev hun en øjeblikkelig succes med sin erotiske dans og optrådte praktisk talt nøgen på scenen. Det førte til en succesfuld turné i Europa, hvor hun alligevel brød kontrakten og vendte tilbage til Frankrig i 1926 for at spille hovedrollen på det verdensberømte revy teater Folies Bergère.
Her udførte hun Danse Sauvage, iført lidt mere end en nederdel af sammenspændte kunstige bananer. Hendes succes faldt sammen med Exposition des Arts Décoratifs i 1925, som fødte udtrykket ”Art Deco” samt en fornyet interesse for ikke-vestlige kunstformer, herunder dem af afrikansk oprindelse, som Josephine Baker kom til at repræsentere.
© Shutterstock
FØRSTE BILLEDE: JOSEPHINE BAKERS PLADS i Paris’ 14. arondissement er en æresgestus efter den verdensberømte entertainer.
ANDET BILLEDE: DET ER DE FÆRRESTE forundt at blive afbildet på et amerikansk frimærke.
© Shutterstock
Efter et stykke tid blev Baker den mest succesrige amerikanske entertainer i Frankrig. Ernest Hemingway kaldte hende ”den mest sensationelle kvinde nogen nogensinde har set.” Forfatteren brugte timer på at snakke med hende i parisiske barer. Picasso skildrede hendes dragende skønhed. Multikunstneren Jean Cocteau blev hendes ven og hjalp hende til international stjernestatus.
Da Anden Verdenskrig brød ud blev hun indrulleret i den franske efterretningstjeneste, som hun servicerede gennem hele krigen. Hendes status og berømmelse åbnede dørene både i Tyskland og Italien og hun gjorde sig vigtige iagttagelser, som hun kunne sende hjem til Frankrig, skrevet på bagsiden af nodepapir med usynligt blæk.
Josephine Baker blev ikke kun kendt for sit talent på scenen, men også for sit mod og engagement i borgerrettighedsbevægelsen. Hun var en af de første sorte amerikanske kvinder, som opnåede international anerkendelse og succes. Hendes optrædener var ikke blot underholdende, men også politisk udfordrende, da hun brugte sin berømmelse til at kæmpe imod racisme og diskrimination.
I 1963 deltog Josephine Baker i den historiske March on Washington, hvor hun sammen med andre prominente borgerrettighedsforkæmpere som Martin Luther King Jr. og Malcolm X stod i spidsen for ligestilling og retfærdighed.
Hun købte Chateau des Milandes i 1947 og i 1950 begyndte hun at adoptere børn af forskellig farve og nationalitet, for at etablere et ”Børnenes FN”, der skulle vise, at folk kunne leve i fredelig sameksistens. Her boede hun sammen med sine 12 adoptivbørn, som hun ønskede at give en tryg og kærlig opvækst.
© Shutterstock
DET KARAKTERISTISKE SKØRT af bananer, som hun blev kendt med i 1925, hvor ikke vestlige kunstformer var i vælten
© Shutterstock
Efter Josephine Bakers død blev Chateau des Milandes omdannet til et museum til minde om hendes liv og karriere. Museet viser en imponerende samling af kostumer, fotografier og personlige genstande, der fortæller historien om Josephine Bakers fascinerende liv. Besøgende kan opleve de smukt indrettede værelser og få et indblik i, hvordan Josephine Baker levede på Chateau des Milandes.
Josephine Baker har fået tildelt den ære, at hendes jordiske rester er stedt til hvile i Pantheon-monumentet i Paris. Det gør hende til den første sorte kvinde, der har fået Frankrigs højeste hæder. Den deler hun med blandt andre Voltaire, Marie Curie og Victor Hugo.