En del af:
CATALONIEN – Gal eller genial
Én person har sat et så markant aftryk på byen Barcelona, at hans arbejder alene lægger grunden for en så massiv tilstrømning af turister, at byen til tider må frabede sig flere besøgende.
Af:
Kenth Poulsen
Som mange andre geniale kunstnere kan man ikke påstå, at Gaudi havde et nemt liv. i afstand fra de andre legende børn. Han beskæftigede sig mere med at studere naturen og dens konstruktion.
© Shutterstock
DETALJERIGDOMMEN ER OVERVÆLDENDE OVERALT, både ude og inde i Sagrada Familia. Ikke noget at sige til, at det tager lang tid at færdiggøre Gaudis ”tempel”.
Han var ikke særlig dygtig i skolen bortset fra ét fag, geometri. Da han skulle optages på arkitektskolen i Barcelona for at studere arkitektur, blev han afvist første år og måtte gå om til det efterfølgende års optagelsesprøve. I forholdet til kvinder viste han kun interesse for én, som desværre afviste ham, da han erklærede hende sin kærlighed. Ude fra betragtet tegner der sig et billede af en særling, men som livet udvikler sig, er der ikke tvivl om, at han er en genial én af slagsen.
© Shutterstock
TIL VENSTRE: HUSET ”BATTLO”, også kaldet ”knogle- huset”, designet af Antoni Gaudi i hans berømte ekspressionistiske stil.
TIL HØJRE: FACADEDETALJE FRA KNOGLEHUSET BATTLO
© Shutterstock
Det bekræftes også af en af hans lærere på universitetet, som udtalte efter afslutningen af hans eksamen i 1878: “Jeg har enten fundet en vanvittig eller et geni.” Gaudis held var, at Catalonien og særlig Barcelona var i rivende udvikling i netop hans leveår. Bystyret havde for længst besluttet at rive den begrænsende bymur fra middelalderen ned, så byen kunne vokse ud i det åbne land uden for murene.
En fremsynet byplanlægger havde allerede tidligere i 1800-tallet haft en god fornemmelse for udviklingen. Han sørgede for 20 meter brede gader, så trafikken kunne passere. Det var i klar modsætning til den indre by, hvor husene stod så tæt, at der aldrig kom sollys ned i de smalle gyder. Folk boede så tæt og uhumsk, at alle mulige epidemier spredte sig med lynets hast.
© Shutterstock
TIL VENSTRE: INTERIØR FRA KRYPTEN COLONIA GÜELL. Egentlig skulle en kirke rejse sig over krypten – men projektet nåede ikke at blive gennemført. Krypten opførtes i årene 1898-1914 i forstaden Santa Coloma de Cervello, lige vest for Barcelona. Billedet er ikke et optisk bedrag – blandt andet de fire centrale og bærende søjler hælder ind mod kryptens midte.
TIL HØJRE: DETALJE FRA SAGRADA DA FAMILIA. Inspirationen fra organiske strukturer er tydelig i det meste af Gaudis arbejde
© Shutterstock
I dette økonomisk voksende miljø lykkedes det for Gaudi at finde risikovillige investorer til sine spændende projekter med helt ny og moderne arkitektur. De oplevede tidligt, at han kunne noget helt
særligt, og at han ikke standsede ved arkitekturen Gaudi var også byplanlægger og anlægsgartner. Han forsøgte altid at placere sine værker i de bedst egnede omgivelser og gennemførte en minutiøs undersøgelse af sine bygningers placering, som han forsøgte at integrere naturligt i det omgivende landskab.
© Shutterstock
TIL HØJRE: SKULPTURDETALJE FRA PARK GUELL. Frø-skulpturen, der også er et springvand, pryder ved hovedindgangen. Skulpturen er, som det meste i parken dækket med stykker af farverige keramiske fliser.
TIL VENSTRE: ANTONI GAUDI I CORNET. Catalansk arkitekt. Gaudis stil er repræsentant for den kunstneriske stilretning ”catalansk modernisme”, der
svarer til skønvirke/Jugend/Art Nouveau.
© Shutterstock
Gaudi skilte sig også ud som indretningsarkitekt, og han tog personligt ansvar for udsmykningen af de fleste af sine bygninger, fra design af møbler til de mest ubetydelige detaljer. I hvert eneste tilfælde vidste han, hvordan han skulle anvende stilistiske særtræk for at gøre dekorationen personlig efter ejerenssmag. For at nå det perfekte udførte han ergonomiske undersøgelser for at tilpasse sine møbler til den menneskelige anatomi på den mest optimale måde.
Gaudi benyttede sig ikke af to-dimensionale tegninger, med mindre myndighederne stillede krav om det. Han tegnede tre-dimensionalt og udnyttede derigennem sin enorme viden om geometri, som han havde tilegnet sig ved at læse utallige afhandlinger inden for ingeniørvidenskab. Men allerhelst foretog han opbygningen og formningen af sine tanker i små skala produktioner.
Færdighederne havde han tilegnet sig i sin elevtid, hvor han deltog i og hentede erfaringer fra alle håndværk relateret til arkitektur, såsom tømrerarbejde, smedearbejde, glasfremstilling, keramik og gipsstøbning. Som videbegærlig satte han sig også ind i datidens teknologiske landvindinger omkring jern- og betonkonstruktioner, som han udnyttede i de dele af byggeriet, hvor mursten ikke var anvendelige.
© Shutterstock
TIL VENSTRE: PARK GÜELL ER BÅDE SMUK OG OVERRASKENDE og så er der flot udsigt over Barcelona og Middelhavet.
OPSLAG: OVERALT HVOR GAUDI HAVDE DEN AFGØRENDE HÅND blev vinduer, døre, tage, skorstene, udluftningskanaler, gangpassager, trapper, rum-oplevelser, facader og selvfølgelig selve konstruktionen af huset, kirken, krypten eller parken taget i kærlig behandling og endte i egentligste forstand som både kunst og brugskunst.
© Shutterstock
Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan Gaudi kunne have tid til alt det, han opnåede i sin elevtid, men han var tydeligvis meget effektiv under sit studie og meget fokuseret. Sideordnet alle sine andre opgaver studerede han arkitektskolens samling af fotografier fra andre kulturer såsom den egyptiske, indiske, persiske og kinesiske. Også japansk kunst og mayaerne samt spanske islamiske monumenter, der til sammen tjente som inspiration til mange af hans senere værker, blev der tid til at studere.
På trods af alle disse bestræbelser og en succesfuld karriere kan det se ud til, at han levede i en stadig tvivl om sit eget værd. I et fortroligt øjeblik sagde han til sin ven og protektor tekstilfabrikanten Eusebi Güell: ”Nogle gange tænker jeg, at vi er de eneste, som kan lide denne arkitektur.” Hvorefter Güell svarede: ”Jeg kan ikke lide din arkitektur, jeg respekterer den.” Det må have været en så kold spand vand at få i ansigtet, at det måtte kunne tage kræfterne fra de fleste.
I de sidste år af sit liv havde Gaudi en lang række tragiske oplevelser. I 1912 døde hans niece Rosa. I 1914 døde hans vigtigste samarbejdspartner, Francisco Berenguer. I 1915 lammede en alvorlig økonomisk krise Sagrada Familia. I 1916 døde hans ven José Torras y Bages, biskop af Vich. I 1917 blev Colonia Güells værker afbrudt. I 1918 døde hans ven og protektor, Eusebi Güell.
Det var oplevelser som medførte, at han trak sig ind i sig selv og helligede sig arbejdet med Sagrada Familia. Overfor sin tilbageværende omgangskreds var han nærmest opgivende og sagde: ”Mine nærmeste venner er døde. Jeg har ingen familie, ingen kunder, ingen formue, intet ingenting. Så jeg kan kun give mig selv fuldstændig til templet.”
Gaudí undergik med tiden en radikal forvandling. Fra at være en ung mand med nordiske træk, blondt hår og blå øjne – en såkaldt Dandy i dyre jakkesæt, velplejet hår og skæg, smag for god mad, hyppige besøg i teatret og operaen – så gik han i sin alderdom i den modsatte grøft og dyrkede den strengeste enkelhed, spiste sparsomt, iførte sig gamle og slidte jakkesæt med et skødesløst udseende. Han fremstod så ussel, at nogle antog ham for at være en tigger.
© Shutterstock
PARK GÜELL ER BÅDE SMUK OG OVERRASKENDE og har en flot udsigt over Barcelona og Middelhavet.
Den 7. juni 1926 gik Gaudí til kirken San Felipe Neri, som han besøgte dagligt for at bede og mødes med sin skriftefader. Uheldigvis blev han ramt af en sporvogn og kom slemt til skade. Da han blev taget for at være en tigger på grund af det uplejede udseende, blev han ikke straks hjulpet, før en civil vagt stoppede en taxa, der kørte ham til Hospital de la Santa Cruz.
Dagen efter blev han genkendt af Sagrada Familias kapellan, Mosén Gil Parés, men da var det for sent at gøre noget for ham. Han døde som en uværdig tigger den 10. juni 1926, i en alder af 73 Den 12. juni var det gået op for befolkningen, at et af deres mest betydningsfulde bysbørn var afgået ved døden.
Gaudi blev bisat i nærværelse af storefolkemængder, der ønskede at sige deres sidste farvel, da han blev bisat i kapellet i Sagrada Familias krypt. På hans gravsten i krypten er følgende inskription: ”Antoni Gaudi Cornet. Oprindeligt fra Reus. Født for 74 år siden, en mand med et eksemplarisk liv og en eminent håndværker, forfatter til det beundringsværdige arbejde i dette tempel, døde fromt i Barcelona den 10. juni 1926, her venter asken fra en stor mand på de dødes opstandelse.”
© Shutterstock
© Shutterstock
© Shutterstock
Produkter fra artiklen:
Mere fra:
-
MAKEDONIEN – Her er kvinder forbudt
By Kenth Poulsen
• 5. februar 2025
Athos er et samfund i samfundet, som har håndhævet forbud mod kvinder i næsten 1000 år, og også fået det ført ind i såvel den græske forfatning som i EU’s regler som en undtagelse om den fri bevægelighed. -
BERGERAC – Malerisk madkultur
By Kenth Poulsen
• 4. februar 2025
Sarlat er en af de byer, der har formået at stå igennem det moderne gennembrud af forbrugerisme og bevare sin oprindelige skønhed til glæde for de talrige besøgende. -
CATALONIEN – San Pau hospitalet
By Kenth Poulsen
• 4. februar 2025
På grund af en stenrig forretningsmand fik Barcelona et hospital der overgik, hvad byen reelt havde råd til. Med en arkitektur der matcher metropolens øvrige imponerende byggerier.
