Maj kvartal 2018: 6 vine fra Baden-Württemberg. Kassen indeholder 3 hvide og 3 rødvine, den ene er en Trollinger, som produceres på de stejle skråninger ned mod floderne i Württemberg. Trollinger er en særlig drue som stort set udelukkende produceres i Württemberg. Der er en fin bredde i smagsoplevelserne i disse vine, som bevæger sig fra det pleasende til det mere karakterfulde.

1 flaske Trollinger Besigheimer Wurmberg 2016, rødvin. Duften minder om en blanding af solbær og kirsebær. Smagen er til den søde side, men alligevel med en pikant syre, som er med til at afrunde indtrykket. Farven er gennemsigtig rød.

1 flaske Schwarzer Rappe Muskateller 2017, hvidvin. Markante indtryk af kvæde, mandarin, citron, pærer og blomsterduft vælder op fra denne hvidvin. Smagen er fyldig og i eksemplarisk overenstemmelse med duften, og slutter af med en kort friskhed. Farven er gylden.  

1 flaske Kiechlinsberger Spätburgunder 2014, rødvin. Duften er blød og behagelig med fine spor af fadlagring med lette nuancer af kirsebær og hindbær. Smagen er frisk, og træagtig med en meget lang eftersmag af afrundede syre og tanniner. Farven er medium.  

1 flaske Felsengarten Cuvée Noir 2016, rødvin. Duften er vinøs med dybe toner af frugt- og bærprægede nuancer. Smagen er fyldig og kraftig med velafbalancerede indtryk fra syre, sødme og tanniner. Farven er medium rød.

1 flaske Terra S Riesling 2017, hvidvin. Der er tydelige indtryk af æble, afskåret grønt og sød grapefrugt. Smagen er i fin overensstemmelse med duften og giver en frisk, afrundet eftersmag. Klar lys, gylden farve.  

1 flaske Weisser Burgunder Kabinett 2016, hvidvin. Duften er frisk med tydelige spor af æbler og honningmelon, og efterlader et indtryk af en blød frugtpræget vin. Duften går med over i smagen, som er frisk med god balance mellem sødme, syre og tanniner. Farven er lys gylden.  

1 Magasin om Baden-Württemberg. Læs om de vanskelige produktionsforhold, da tyske bønder invaderede Venezuela, tre markante industrimænd og deres vidt forskellige livsindstillinger, hvordan munkene gemte kødet i maden under fasten og meget mere.  

Antal Pris
  1 stk. 748,00
Pris / stk. inkl. moms i DKK
på lager
Levering

Levering med Postnord Danmark ( DKK   69,00 inkl. moms)

Gratis levering ved køb af min. 36 flasker vin.

Vi sender med Postnord hver tirsdag. Hvis det haster så kontakt os på tlf. 7022 4040

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte kundeservice:

+45 70 22 40 40
info@vinovenue.dk