En del af:
De elsker torsk
Portugiserne spiser en femtedel af al den torsk, der spises i verden. De henter den fortrinsvis i Norge, der har leveret torsk til Portugal længe før opdagelsesrejserne, som ellers nærmest var afhængig af norsk torsk. Den torsk, portugiserne spiser, er den norske klipfisk. I Portugal går den under betegnelsen Bacalhao. Det er saltet og tørret…
Af:
Kenth Poulsen
Portugiserne spiser en femtedel af al den torsk, der spises i verden. De henter den fortrinsvis i Norge, der har leveret torsk til Portugal længe før opdagelsesrejserne, som ellers nærmest var afhængig af norsk torsk. Den torsk, portugiserne spiser, er den norske klipfisk. I Portugal går den under betegnelsen Bacalhao.
Det er saltet og tørret torsk, som hentes op af havet i månederne fra januar til april, inden solen for alvor tager magten i Nordnorge. Sommeren igennem hænger den så på
simple trækonstruktioner og tørrer helt igennem, så den er klar til at blive sendt
sydpå til jul, hvor det helt store indtag af Bacalhao finder sted i Portugal.
© Shutterstock
MARKEDSPLADSEN bugner med tørret torsk, og portugiserne køber stort ind, så de har lidt på lager til når venner og familie kommer på besøg. Det er en genial konserverings-metode nordmændene har udviklet.
Det kan fremstå som et mysterium, hvorfor portugiserne har kastet deres
kærlighed på torsk og bevaret den gennem mere end et årtusinde. Særligt når vi ved, at torsken ikke optræder i de kystnære farvande ud for Portugals kyst. Den er kun i Nordatlanten og i særligt stort antal ud for Norges kyst.
© Shutterstock
MED SÅDAN EN TORSK PÅ KROGEN Er det forståeligt, at denne norske lystfisker har fundet det helt store smil frem.
Måske ligger årsagen i, at portugiserne generelt spiser meget fisk og altid har
gjort det. Hvor en gennemsnitlig dansker indtager 7,9 kilo fisk om året, så spiser portugiseren 58,5 kilo, altså mere end syv gange så meget. Kulturen er altså en del
af forklaringen.
Den anden del af forklaringen skal måske hentes i Norge. Det er jo genialt at fremstille et produkt, som er så langtidsholdbart og let at transportere og endvidere enkelt at gøre klar til et lækkert måltid.
Indtil for et halvt hundrede år siden var det ikke muligt at sende friske produkter
rundt i verden. Køle- og frysecontainere var endnu ikke opfundet, og derfor heller
ikke et kendt begreb, der kunne håndteres i skibsfarten. Indenfor transport er det en revolution vi har været vidne til.
© Shutterstock
EN ALMINDELIG KØBMAND skal have fisk i alle afskygninger på hylden, hvis kundernes behov skal stilles.
Det er vel ikke usandsynligt, at vi skal helt tilbage til vikingetiden for at finde
årsagen til portugisernes glæde ved Bacalhao. Vikingerne havde klipfisk med på
deres togter både øst og vest om Europa.
Det var en næringsrig fødevare, som de kunne overleve på. Nyere forskning tyder på, at mange vikinger var handelsfolk og
ikke de barbarer, vi ynder at fremstille dem som. De blev rige ved at handle, men
også ved at leje sig ud som vagter og soldater til fremmede magthavere.
Hvis portugiserne kunne lide klipfisk, var der al mulig grund til at fylde vikingeskibet
med det produkt og dermed have noget at udveksle med i stedet for at skulle slås for nogle af de varer, de ville have med hjem til deres koner og børn. Det er i hvert fald et faktum, at klipfisk har været populært helt tilbage til den tid, så måske er det også den simple forklaring. Og så smager Bacalhao bare rigtig godt.
© Shutterstock
KLIPFISKKROKETTER er en af de utallige
retter, der er udviklet i Portugal. Det er en
lækkerbisken, som det er dumt at ignorere.
Set fra den norske side var fisk og dermed også klipfisk landets eneste sande
eksportvare. Rigtignok havde de en flåde på 100 skibe, som sejlede is fra Norge ud
til resten af Europa – en gang tilbage i 1800-tallet – men det var forholdsvis
kortvarigt og ikke nær så lukrativt som fisk.
Olien ændrede naturligvis det billede, men Norge sælger alligevel fisk for 100 milliarder om året. Det er næsten tre gange så meget, som Danmark eksporterer svin for. Det er interessant at tænke på, at det er sandsynligt, at vikingerne for mere end 1000 år siden har startet en markedsføring, som holder sig den dag i dag.
Ingen portugiser er i tvivl om, at det skal være en ”Bacalhau da Noruega”. Særlig til jul,
hvor de sætter 20.000 tons Bacalhau til livs. Det svarer til halvdelen af den årlige norske eksport til landet.
Alligevel er der et andet land, som importerer mere fisk fra Norge end Portugal, nemlig Polen, men det er kun for at reeksportere, når de har forarbejdet fisken til mere forfinede produkter.
Produkter fra artiklen:
Mere fra:
-
CATALONIEN – Gal eller genial
By Kenth Poulsen
• 5. februar 2025
Én person har sat et så markant aftryk på byen Barcelona, at hans arbejder alene lægger grunden for en så massiv tilstrømning af turister, at byen til tider må frabede sig flere besøgende. -
MAKEDONIEN – Her er kvinder forbudt
By Kenth Poulsen
• 5. februar 2025
Athos er et samfund i samfun- det, som har håndhævet forbud mod kvinder i næsten 1000 år, og også fået det ført ind i såvel den græske forfatning som i EU’s regler som en undtagelse om den fri bevægelighed. -
BERGERAC – Malerisk madkultur
By Kenth Poulsen
• 4. februar 2025
Sarlat er en af de byer, der har formået at stå igennem det moderne gennembrud af forbrugerisme og bevare sin oprindelige skønhed til glæde for de talrige besøgende.
