En del af:
JUMILLA – Her er dyrkning af vin af afgørende
Her er dyrkning af vin af afgørende betydning for velfærden og betingelserne så optimale, at mange avlere har valgt at slå over i økologisk dyrkning.
Af:
Kenth Poulsen
Udgravninger viser menneskers aktivitet i Jumilla langt tilbage i bronzealderen, som i Spanien strækker sig fra 1800 til 650 før vores tidsregning. Siden tidernes morgen har det været attraktivt at bosætte sig på toppen af den bakkeskråning, hvorfra byen i dag har udviklet sig.
Det viser de mange spor arkæologerne har kunnet finde fra tidligere tiders bosættelser. Mange herskere har nydt godt af den uindtagelige position. I starten af år 1000 f.Kr. kom fønikerne til den østlige del af den Iberiske Halvø, hvor de begyndte at handle med Ibererne. Derfra begyndte så småt koloniseringen af det, der i dag er provinserne Murcia, hvor Jumilla ligger, Valencia samt dele af Andalusien.
I år 217 f.Kr. invaderede romerne den Iberiske Halvø, men det var først i år 19 f.Kr. under kejser Augustus, at den Iberiske Halvø endegyldigt kom under romersk herredømme. De havde dog vanskeligt ved at erobre de nordlige egne omkring Cantabrien og Asturien. Det fortælles, at folkeslag som asturerne eller cantabrierne havde mødre, som hellere ville dræbe deres børn end lade dem blive „romaniseret‟.
© Shutterstock
JUMILLAS STORHEDSTID et par hundrede år tilbage og har efterladt imponerende ejendomme i bybilledet. Arbejdet med vin går meget op og ned, men når det går godt, så kan det løfte livet for en hel egns population. Det har Jumilla tydeligvis oplevet en del gange gennem historien.
En anden legende fortæller, at hærføreren Corocotta startede så mange oprør mod de romerske legioner, at kejser Augustus satte en dusør på 200.000 dinarer for hans hoved. Corocottas svar på dette var overraskende. Han præsenterede sig selv for kejser Augustus og bad om dusøren, da han jo havde taget Corocottas hoved med til kejseren. Augustus gav ham dusøren for hans mod og snilde. Hvorvidt fortællingen er sand er uvist, men de fleste historikere er dog ikke i tvivl om, at Corocotta har levet, og at han døde i slaget ved Monte Medulio i det nuværende Peña Sagra, i Cantabrien.
Romernes herredømme holdt til omkring år 476, hvor den iberiske halvø blev erobret af et germansk folkeslag som kaldes visigoterne. I modsætning til den største del af befolkningen på den iberiske halvø, der var blevet kristnet under kejser Konstantin den Stores regeringstid fra 306 til 337, så var visigoterne arianere. Arianerne hævdede, at Jesus var skabt af Vorherre og derfor hverken var lige med ”ham”, evig eller guddommelig af væsen.
© Shutterstock
De gamle bygninger i Jumille er oplagte emner for en kunstnerisk bearbejdning.
Arianismen blev fordømt af kirkemødet i Nikæa 325, men først under hærføreren Recaredo I, som regerede fra 586 til 601, blev visigoterne endeligt omvendt til den katolske tro. I år 711 gik maurerne ind på den iberiske halvø og foretog erobringer langt op i det nuværende Frankrig, men måtte dog relativt hurtigt trække sig tilbage til den højre bred af den spanske flod Ebro, og dermed Jumilla, hvor de til gengæld bevarede magten helt frem til begyndelsen af det 14. århundrede.
Det er det tidspunkt, hvor et historisk dokument for første gang nævner Jumilla. Dengang hørte området under monarken af Aragonien, som regerede over store dele af Spanien. Dokumentet handlede om at afgrænse ejendomme og kommuner med skelmærker. I 1469 indtraf en begivenhed, som fik store konsekvenser for Jumilla og det område, vi i dag kender som Spanien. Det år blev Isabella den Første af Castilla-La Mancha gift med sin fætter Fernando den Anden af Aragonien.
Isabella var en handlekraftig kvinde, som satte sin vilje igennem. Noget af det første, hun tilkæmpede sig, var at tage magten over Castilla-La Mancha i en arvefølgekrig efter sin far i 1476. Sammen med Ferenando herskede hun dermed over langt det største rige på den iberiske halvø og igangsatte en magtdemonstration overfor maurerne i syd, som hun ville presse væk fra den iberiske halvø. I 1492 vandt Isabella og Fernando det sidste slag mod maurerne og afsluttede dermed endegyldigt regeringsperioden for det muslimske kalifat i Spanien.
© Shutterstock
ISABELLA OG FERNANDO kom til at få afgørende betydning for Spaniens udvikling og hele lovgivningen i landet..
Hvorvidt dette havde betydning for, at Columbus samme år opsøgte Isabella og overbeviste hende om at støtte hans togt mod Indien, skal være usagt. Men sikkert er det, at netop denne alliance mellem Columbus og Isabella medførte en enorm rigdom til Spanien. Forinden havde Isabella og Fernando opnået den katolske kirkes anerkendelse, da de iværksatte en brutal inkvisition mod jøder og muslimer. Borgere fra disse trossamfund var blevet presset til at konvertere til kristendommen.
Men i det skjulte fortsatte mange med at dyrke deres oprindelige tro og afholde religiøse ritualer så åbenlyst, at det var blevet en udfordring for den katolske kirke. I perioden fra 1478 etablerede Isabella og Fernando den spanske inkvisition, som er gået over i historien som en af civilisationens mest ydmygende og grusomme ”heksejagter”. Som tak for hjælpen gav pavestolen Isabella og Fernando tilnavnene ”De katolske monarker”.
Selvom inkvisitionen officielt sluttede i 1534, fortsatte den i praksis i omkring 350 år – og det endda på trods af store folkelige protester siden slutningen af 1400-tallet. Så sent som i 1826 blev skolemester Cayetano Ripoll fra València dømt til døden, idet han afviste eksistensen af det guddommelige og gjorde sig til fortaler for, at alt kunne dokumenteres gennem iagttagelser af naturen. Nyere historisk forskning peger på, at følgerne af inkvisitionen har været stærkt overdrevet. Ud af 44.000 spanske inkvisitionsprocesser i perioden fra 1450 til 1700 er 8-900 blevet afsluttet med en dødsdom. Men det er så også en dødsdom hver anden måned.
Det blev Isabella og Fernandos barnebarn Carlos den Første af Spanien, der kom til at stå som den konge, der samlede Spanien. Som 16-årig i 1516 lod han sig krone som konge, og allerede i 1519 blev han valgt til kejser af det tysk-romerske rige med navnet Carlos (Karl) den Femte. Denne hastige forfremmelse havde han udelukkende opnået gennem arv. Som seksårig havde han arvet Østrig og Nederlandene fra sin far Filip den Første af Kastilien. At han blev valgt som kejser af det tysk-romerske rige skyldtes, at hans bedstefar kejser Maximillan den Første af Habsburg var afgået ved døden.
© Shutterstock
PLAZA DE ARIBA ligger i Jumillas gamle centrum. Denne statelige bygning er velbevaret og huser i dag byens forskellige relikvier og kostumer, som benyttes til den årlige påske fejring, der samler hele Jumilla til flere dages festlighed.
Da Karl den Femtes magt var på sit højeste, regerede han over store dele af Europa, Sydamerika og Nordamerika. Det spanske rige var i årene under Karl den Femte så stort, at det må betegnes som et af de største i verdenshistorien. Netop i de år han var ved magten, indtrådte et af de store vendepunkter i kristendommens historie. Martin Luthers lære greb store dele af befolkningen i Nordeuropa.
Karl så ikke andre muligheder end at forsøge at nedkæmpe den nye lære med magt, men lige lidt hjalp det. Luther havde fat i den lange ende, og det endte med, at Karl i 1555 indkaldte til møde i Augsburg i Sydtyskland, hvor han satte den romersk-katolske og den evangelisk-lutherske lære til at være ligeberettigede.
Befolkningerne skulle dog underkaste sig deres fyrsters overbevisning. På den måde kom det tysk-romerske rige til at bestå såvel af romersk-katolske som evangelisk-lutherske fyrstedømmer. De i befolkningen, som ikke var enige med deres fyrste, havde dog en mulighed. De kunne flytte til områder, hvor deres tro blev accepteret. Selvom mødet i Augsburg varede mere end et halvt år, efterlod det de to religiøse grupper med hver et punkt, som de var rygende uenige i.
Jumillas tørre klima reducerer risikoen
for svampeinfektioner og fremmer
økologisk vinproduktion
De protestantiske fyrster i gejstlige fyrstedømmer skulle acceptere, at hvis de tilsluttede sig aftalen og gik over til den luthersk-evangeliske lære, måtte de opgive de gejstlige privilegier og indtægter. Katolikkerne skulle acceptere, at hvis et fyrstedømme var blevet protestantisk, så havde borgerne ret til at forblive protestanter, selvom fyrsten senere valgte at gå tilbage til katolicismen.
Netop disse to forhold, som Karl tvang igennem med magt, blev senere de helt store stridsspørgsmål, som lagde grunden for Trediveårskrigen fra 1618 til 1648. I nutiden vurderes denne krig at have kostet mellem tre og fire millioner mennesker livet – og det ud af en befolkning på 17 millioner.
For Karl blev alt bøvlet med de religiøse dråben, der fik glasset til at løbe over. I 1556 abdicerede han og trak sig tilbage til et spansk kloster, hvor han levede sine sidste år, inden han døde i 1558. Hans enorme rige blev delt i to. Den spanske del gik til sønnen Filip den Anden, som også overtog Nederlandene. Den østrigske del gik til hans bror Ferdinand den Første af Böhmen og Ungarn.
Et halvt hundrede år efter Karl den Femtes abdicering skrev La Mancha og Jumilla sig igen ind i verdenshistorien. Denne gang på den litterære front. I 1605 udgav en forholdsvis ukendt forfatter en roman, som skulle gå over i litteraturhistorien som noget af det bedste, der nogensinde er skrevet. Det var Miguel de Cervantes Saavedra med romanen Don Quixote.
© Shutterstock
DE HVIDE HUSE er et godt valg i det varme klima, som i sommerpeioden kommer op over de 40 grader, og almindeligvis i hvert fald bevæger sig i 30’erne. Når luften så samtidig står stille kræver det en del tilvænnning.
Hovedpersonen er den ruinerede herremand, Don Quixote af La Mancha, som på sit gamle øg af en hest drager ud i verden for at tage kampen op med alverdens indbildte modstandere. Alle kampe udkæmpes til ære for den skønne og mandhaftige Dulcinea, som han er håbløst forelsket i. Han får sin tro væbner og følgesvend, Sancho Panza, med på turen, og undervejs kommer han ud i drabelige kampe mod får, vindmøller og forbipasserende. Hver gang ender det med nederlag.
Cervantes skrev først romanen sent i livet. Den udkom da han var i slutningen af 50’erne og selv havde oplevet mange skuffelser og nederlag – ligesom Don Quixote. Som ung havde han meldt sig som soldat i den spanske flåde, men var blevet taget til fange af algeriske pirater, som holdt ham som slave i fem år. Med økonomisk støtte fra sin familie blev han løsladt og tog derefter ophold i Madrid.
Han gav sig i kast med at skrive romaner og skuespil uden dog at opnå nogen egentlig succes. Han ernærede sig også ved at sælge forsyninger til hæren og var heldig at få job som skatteopkræver. Men flere gange havde han så meget rod i regnskaberne, at han blev straffet med fængsel. Først da han i 1605 udgav første del af Don Quixote, opnåede han at kunne leve af at skrive. Det holdt dog kun kort. Anden del udkom 10 år senere i 1615, men da var Cervantes forgældet og ludfattig, og allerede året efter døde han.
© Shutterstock
FØRSTE BILLEDE: JUMSAL producerer salt udvundet af undergrunden ved at bringe en kraftig saltlage op i store, åbne bassiner, hvor solens varme får vandet til at fordampe.
ANDET BILLEDE: DON QUIJOTE er nok Spaniens mest berømte roman, og den kan stadig få læseren til at trække på smilebånde.
© Shutterstock
Dagens Jumilla er et udpræget landbrugsland med frugt, oliven og vin som den dominerende produktion. Det tørre klima er ikke kun et problem. Det giver rig mulighed for at undgå problemer med svampeinfektioner i produktionen, hvilket har medført, at mange vinavlere dyrker økologisk. Pudsigt nok har det tørre klima også givet mulighed for en produktion, som ellers foregår meget tættere på kysten.
I den isolerede dal i det naturbeskyttede område Sierra del Carche har der været produceret salt siden 1968. Saltet ligger som kæmpe aflejringer dybt i jorden og hentes frem ved hjælp af vand, som nærmest vasker det ud af undergrunden og efterlader stabile hulrum i undergrunden. Den væske, der hentes op, er en saltlage, der pumpes ud i åbne bassiner, så solens varme kan benyttes til at koncentrere saltindholdet i væsken, hvorefter det krystalliseres ved hjælp af varme og vacuum, så det kan sælges til både fødevarer og industrielt brug.
Salt fra Jumilla er et meget væsentlig produkt i Spanien, hvor mere end 80 procent af produktionen afsættes, og Jumsal, som virksomheden hedder, har foretaget store investeringer i udnyttelsen af den ideelle placering med naturlig adgang til solens udtørrende stråler.
© Shutterstock
FERSKEN er en af de helt store landbrugsprodukter ved siden af vin.
Produkter fra artiklen:
Mere fra:
-
JUMILLA – Kød bagt i dej
By Kenth Poulsen
• 20. marts 2025
Jumilla ligger i den spanske region Murcia, som er i fuld gang med at slå sig fast i offentlighedens bevidsthed som kødtærtens hjemland, og der ser ud til at være noget om snakken. -
JUMILLA – Kardemomme by
By Kenth Poulsen
• 20. marts 2025
Der er ikke meget turisme over Chinchilla de Montearagón. Det er snarere en upåagtet provinsby med begrænsede aktiviteter. Èn ting er dog værd at bemærke – hulerne på bjerget. -
JUMILLA – Ensalada Murciana
By Kenth Poulsen
• 19. marts 2025
Bortset fra spejlæg og pandekager findes der næppe en lettere ret at tilberede end denne traditionelle tomatsalat fra Murcia, som ligefrem har fået navnet Ensalada Murciana, fordi den er så egnstypisk.
