En del af:
JUMILLA – Ideelle forhold
I Jumilla er der varmt, tørt og ufrugtbart. Den dominerende drue Monastrell trives så godt, at det kan være brødløst at forsøge sig med andre sorter, der let går til i den kvælende varme.
For nogle år siden fandt arkæologer et par smukke guldøreringe, der hver bærer en lille klase vindruer. Fundet blev gjort nogle få kilometer fra Jumilla centrum. Det kunne stadfestes til år 400 fvt., og dermed før romerne viste interesse for den iberiske halvø. Noget kan altså tyde på, at folk her i området har haft interesse for dyrkning af druer meget langt tilbage i tiden.
© Shutterstock
DE MODNE DRUER giver et tydeligt billede af den tæthed Monastrell-druen giver til den færdige vin.
Forholdene er da også noget nær ideelle. Drueplanten stikker sine rødder så langt ned i jorden, at den fint klarer lange perioder med tørke. I dagens Jumilla falder omkring 300 millimeter regn om året, så her er tale om et meget tørt landområde. I kombination med høje temperaturer, som normalt kryber helt op på 35 grader i vækstperioden, er det hård kost at være vinplante.
Under disse forhold har Monastrell eller Mourvedre, som druen kaldes i Frankrig, vist sig at være helt optimal. Den klarer ikke kun varmt, tørt vejr, men trives rigtig godt i Jumillas kølige kalkstensjord. Derfor er netop denne drue den foretrukne blandt vinavlerne. Den dækker hele 70 procent af vinmarksarealet.
© Shutterstock
LANDSKABET bliver mere og mere bakket, jo tættere man kommer på bjergene i Sierra del Carche, som ligger i den sydlige del af vindistriktet. Her er der ideelle betingelser for flere typer frugt som fersken, nektariner, pærer og abrikoser.
Drueklaserne på Monastrell er små til mellemstore, relativt kompakte, mens bærrene er mellemstore og kugleformede med en blåsort farve. Skallerne er tykke og spækket med aromatiske komponenter, som frigives til vinene under gæringsprocessen.
Som noget helt særligt har Monastrell en meget høj modstandsdygtighed over for phylloxera, så udplantning af en mark med Monastrell i Jumilla er væsentlig billigere og hurtigere end i mange andre vindistrikter, hvor avlerne er nødt til at anvende podede planter på vilde amerikanske rødder.
Gennem generationer har landmænd i Jumilla været kendt med Monastrells særlige evne til at modstå tørke. Så med sindsro har de kunnet prioritere de sparesomme vandmængder til deres olivenlunde og mandeltræer, vel vidende at vinstokkene kunne klare sig uden kunstvanding.
Guldøreringe formet som vindrueklaser
fra år 400 fvt. viser en tidlig interesse
for vinproduktion i Jumilla
© Shutterstock
FØRSTE BILLEDE: VINDRUERNE vokser helt tæt på Jumilla by. Det er med andre ord en frugt, som på mange måder præger miljøet – ikke mindst under høsten, hvor traktorer kører i tætte kolonner på vejene.
ANDET BILLEDE: CASTILLO DE JUMILLA set fra luften, hvor man tydeligt fornemmer den ideelle, høje placering.
© Shutterstock
Monastrell har også en særlig lang vækstsæson. Det gør det muligt for druerne at fortsætte modningen, selv når efterårsnætterne bliver køligere. Ud over Monastrell dyrkes små arealer med Syrah, Cabernet Sauvignon, Garnacha, Tempranillo, Merlot og Petit Verdot, samt hvidvine på Sauvignon Blanc, Airén, Macabeo, Moscatel, Chardonnay, Pedro Ximénez, Verdejo og Malvasía. Altså alt i alt et bredt sortiment af druer med meget forskellig karakter.
Selvom Jumilla kun ligger en times kørsel fra Spaniens middelhavskyst, spænder vinmarkerne i højder fra 350 til over 800 meter. De højeste marker dyrkes under kølige, nærmest kontinentale forhold, især når de plantes på nordvendte skråninger.
Mens der er stor forskellighed i landskabet, er jordbunden relativt homogen med en overvægt af dybe lag af kølig kalksten, som holder godt på den sparsomme nedbør og gør det muligt at dyrke størstedelen af landbrugsjorden. Så selvom Jumillas udstrækning er forholdsvis begrænset, så er produktionen og udbyttet stort. Det generelle resultat er derfor populære vine til overkommelige priser.