En del af:
JUMILLA – Mad under glas
Årstidens frugt og grønt er for længst et uddødt begreb. Alt kan købes året rundt, og de færreste skænker det en tanke. Det er helt naturligt bare at vælge det, man nu lige skal bruge.
Forskere fra Københavns Universitet har sammen med kollegaer i Lund i Sverige og Wuhan i Kina afdækket udbredelsen af drivhuse i hele verden, og de er blevet meget overraskede. Drivhuse dækker mindst 1,3 millioner hektar af Jordens overflade – et tal, som er næsten tre gange højere end tidligere estimater. Og selvom det lyder voldsomt, så svarer det knapt til to gange Sjællands størrelse.
© Shutterstock
DRIVHUSE DÆKKER NU mindst 1,3 millioner hektar af Jordens overflade, hvilket er næsten tre gange højere end tidligere estimater. Påvirker drivhusproduktion efterspørgslen og kvalitetskravene for frugt og grønt på både nationale og internationale markeder? Og hvilke konsekvenser har det på forbrug af grundvandsressourcer, gødning og kemikalier?
Drivhusproduktionen fordeler sig på 119 forskellige lande, hvoraf Kina tegner sig for mere end 60 procent af det samlede areal. På andenpladsen kommer Spanien med 5,6 procent og på tredjepladsen Italien med 4,1 procent.
Hvor de store klynger med drivhuse i det globale nord blev etableret i 1970erne og ’80erne, skød de frem i det globale syd to årtier senere. Og hvor der nu er sket en vis stagnation i det globale nord, fortsætter fremvæksten i lande i Asien, Afrika og Mellem- og Sydamerika. I dag har det globale syd et 2,7 gange så stort drivhusareal som det globale nord.
Drivhusproduktionen i det globale syd er vokset markant,
men der er bekymringer om vandressourcer og forurening
fra pesticider og plastikdrivhuse
Under disse forhold har Monastrell eller Mourvedre, som druen kaldes i Frankrig, vist sig at være helt optimal. Den klarer ikke kun varmt, tørt vejr, men trives rigtig godt i Jumillas kølige kalkstensjord. Derfor er netop denne drue den foretrukne blandt vinavlerne. Den dækker hele 70 procent af vinmarksarealet.
”Drivhusproduktion er blevet et globalt fænomen, som kun vil vokse i fremtiden, tyder alt på. Indtil nu er fænomenet dog vokset i hastig fart under radaren, og vi har haft store huller i vores viden om de dynamikker, der driver fænomenet,” siger Xiaoye Tong, postdoc ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og førsteforfatter til forskningsartiklen udgivet i Nature Food.
© Shutterstock
ET PRODUKTIONSDRIVHUS er et imponerende eksempel på monokultur. Her kan miljøet styres af producenter, som oftest benytter alle de hjælpemidler der er tilrådighed, for at sikre produktet. Hvad enten det er teknik eller kemiske sprøjtemidler, så er det det endelige udbytte, der er i fokus. Enkelte arbejder dog også med insekter og bakterier.
En stærk årsag til, at Kina arealmæssigt er det altdominerende land, er ifølge forskerne formentlig landets socioøkonomiske udvikling. Her viser studiet, at de store klynger af drivhuse er placeret tæt ved store byområder. “Når vi i så voldsom grad ser et boom i Kina, ser det ud til at hænge tæt sammen med en stærk økonomi over det seneste årti og fremvæksten af en købestærk bybefolkning, der efterspørger tomater og agurker og andre slags frisk frugt og grønt.
Samtidig får landmænd, som ellers ikke ville kunne finansiere denne dyrkningsform, økonomisk støtte af regeringen til at bygge drivhuse og lære dyrkningsteknikkerne,” siger Xiaoye Tong. Statslig støtte til drivhusproduktion ses også uden for Kina – især i tørre og halvtørre egne, hvor der traditionelt ikke er blevet dyrket før.
Halvdelen af arealerne med drivhusdyrkning ligger da også i regioner, der har store begrænsninger af ressourcer som fx knaphed på vand. I de områder giver drivhusdyrkning mulighed for lokal fødevaresikkerhed og for at bidrage til at bekæmpe fattigdom i det globale syd, påpeger forskerne.
Drivhusproduktion kan på grund af sit kontrollerede miljø derudover have en række store fordele i form af bl.a. et højere og mere stabilt udbytte, effektive vandingssystemer, mere præcis dosering af gødning og næringsstoffer samt bedre mulighed for at kontrollere kvaliteten af afgrøderne.
© Shutterstock
Men der er også en bagside af medaljen – og den skal vi kende bedre, argumenterer lektor og medforfatter Marianne Nylandsted Larsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning: ”Vi ved meget lidt om de miljømæssige og sociale konsekvenser af drivhusdyrkning i det globale syd. Men vi ved, at de bl.a. kan omfatte overudnyttelse af vandressourcer, et højt energiforbrug, forurening af grundvand med pesticider og gødning, jordforringelse og plastikforurening fra ’plastikdrivhuse’.
Derudover er forholdene for arbejderne i gartnerier ofte blevet kritiseret. ”Derfor mener forskerne også, at der er behov for at overveje politisk regulering af sektoren: ”I lav- og mellemindkomstlandene, som tegner sig for 70-80 procent af det samlede areal, er der en mangel på regulering af drivhusproduktion. Det bør man forholde sig til,” lyder det fra Xiaoye Tong.
Samtidig er der brug for mere forskning i, hvilken betydning drivhusproduktion har for landene i det globale syd, slutter Marianne Nylandsted Larsen: ”Jeg håber kortlægningen bliver springbræt til undersøgelser om konsekvenserne af drivhusproduktion. Har den afhjulpet fattigdom i landdistrikter?
Påvirker drivhusproduktion efterspørgslen og kvalitetskravene for frugt og grønt på både nationale og internationale markeder? Og hvilke konsekvenser har det på forbrug af grundvandsressourcer, gødning og kemikalier? Den slags spørgsmål er vigtige at få svar på, hvis vi skal sikre en bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling af sektoren.”