En del af:
JUMILLA – Morgenbrød
I Almansa nord for Jumilla slipper de for at huske, hvad bagerens seneste påhit i rundstykker hedder. Der er kun porras og churros, og de skal helst spises rygende varme i selskab med en kop dampende chokolade.
Klokken er ti søndag morgen. Byen Almansa er endnu ikke begyndt at leve. Der er kun ganske få mennesker i gaderne, og de er alle på vej hen mod eller væk fra det centrale marked, Mercado Central. Det er egentlig lidt mærkeligt, for markedet er lukket om søndagen. Men omme på bagsiden i en lille smøge stimler folk sammen om én lille bod. Der er hurtig udskiftning i køen, for ekspeditionerne går stærkt. Det minder meget om miljøet i de danske bagerier, hvor vi alle skal have brød til kaffen søndag morgen.
© Shutterstock
DYPPERIET gør churros lettere fordøjelig. Næringsindholdet skal der til gengæld ikke tænkes for meget på. Det er helt sikkert ikke den slags ”middelhavskost”, myndighederne i Danmark har i tankerne, når de opfordrer danskerne til at spise sundt.
Inde i boden er en produktion i fuld gang. Fire kvinder tager sig af hver deres opgave på det lille areal, som ikke er over 12 kvadratmeter. I den ene side af lokalet koger frituregryden, som hele tiden bliver fyldt af en pølsehornsagtig tud, som vælter ”klejnedej” ned i den kogende olie i en lang sammenhængende snegl.
Efter nogle få minutter i gryden, under stadig omrøring, bliver dejen gyldenbrun og klar til servering. Herefter går turen hen til pigen ved disken, som skærer ”kæmpesneglen” op i afmålte stykker, og langer dem rygende varme over disken i store papirsposer. Der skelnes mellem churros og porras. Den første er tynd, den sidste tyk, men dejen er den samme.
© Shutterstock
Ved siden af boden er der en lille kaffebar, hvor de, der ikke kan vente til de kommer hjem, kan spise sig en rygende porra. Som nytilkommen kan man måske være i tvivl om, hvordan den skal spises. Men det lærer man hurtigt. Alle bargæsterne står og dypper sneglen i chokoladen og tager en bid, mens de puster luft ud af munden for at svale den skoldhede mundfuld.
Det er lækkert, og alle generationer er med i uføret. Lige fra den yngste, som netop er begyndt at spise fast føde, til den ældste, som kun har nogle enkelte tænder i behold. I begge tilfælde hjælper ”dypperiet” til at gøre biden lettere fordøjelig. Næringsindholdet skal der til gengæld ikke tænkes for meget på. Det er helt sikkert ikke den slags ”middelhavskost”, myndighederne i Danmark har i tankerne, når de opfordrer danskerne til at spise sundt.
© Shutterstock