MAKEDONIEN – Her er kvinder forbudt

Athos er et samfund i samfundet, som har håndhævet forbud mod kvinder i næsten 1000 år, og også fået det ført ind i såvel den græske forfatning som i EU’s regler som en undtagelse om den fri bevægelighed.


Kenth Poulsen Avatar

Af:
Kenth Poulsen

Læsetid: 5 minutter


Syd for Thessaloniki ligger halvøen Halkidiki med sine tre ”fingre”, der breder sig ud i Det Ægæiske Hav – Kassandra, Sithonia og Athos. Kassandra er den mest turistede. Sandstrandene svøber sig langs med kysten, og hoteller og restauranter nyder godt af de mange besøgende. Sithonia er mere til den vilde side, hvor eventyrerne har fundet deres egen lille bugt, mens gedehyrderne lader dyrene pleje det vilde landskab. Begge disse ”fingre” er hyppigt besøgt af både lokale og turister om sommeren.

Athos er noget helt andet. Her har alle og enhver ikke adgang. Det er en auto- nom stat i Grækenland, sikret gennem den græske stats forfatning fra 1974, hvor det omtales som Klostersamfundet Mount Athos. I folkemunde omtales det som ”Det hellige bjerg”, og som kirke- samfund er det underlagt patriarken i Konstantinopel, der er overhoved for Den ortodokse kirke med mere end 250 mil- lioner medlemmer. Han står også for den dømmende magt på halvøen.

© Shutterstock

ADGANGEN TIL ATHOS ER STÆRKT BEGRÆNSET, så der er masser af plads, fred og ro for munkene til at nyde Athos seværdige natur.

Athos er medlem af EU gennem sit tilhørsforhold til Grækenland, men har en særlig forordning, som forhindrer varer og menneskers frie bevægelig- hed i landet, som jo ellers er en af EU’s væsentligste forordninger. Antallet af daglige besøgende til klostersamfundet er begrænset til 100 læg-ortodokse, altså almindelige medlemmer af den ortodokse tro og 10 ikke-ortodokse pilgrimme. Alle er forpligtet til at indhente en adgangstilladelse fra Mount Athos Pilgrims’ Bureau.

Tilladelsen har gyldighed i tre dage, medmindre et kloster anmoder om at for- længe det. Ortodokse præster skal have en særlig adgangstilladelse fra patriarkatet i Konstantinopel. Det er kun mænd, som kan få tilladelse til at besøge Athos, som kaldes “Jomfru Marias have” af munkene. Beboere på Athos skal også være mænd over 18 år.

De skal være medlem af den østlige ortodokse kirke, enten som munke eller medarbejdere. Kvindelige individer er som sagt forbudt inklusiv husdyr. Den eneste undtagelse er katte på grund af deres evne til at fange mus. Formålet er at sikre cølibat, og fordi Jomfru Maria alene repræsenterer det kvindelige køn på Mount Athos, er øen dedikeret til hendes ære. Dette dogme har holdt sig siden 1045.

© Shutterstock

ATHOS ER ABSOLUT ET BESØG VÆRD, HVIS DET LYKKES AT BLIVE EN AF DE FÅ DER KOMMER IGENNEM DET MEGET OMTALTE NÅLEØJE OG FÅR LOV AT BESØGE DEN LUKKEDE Ø. Og der er nok at komme efter af betagende klostre, farverige byer, en forladt jernbane, natur med skove, bjerge, grotter, skønne strande og ikke mindre end 21 klostre der trodser tyngdekraften og kliner sig op og ned ad bjergsiderne på Athos nord- og sydside – et betagende skue – skabt og vedligeholdt gennem århundreder.

© Shutterstock

Selve bjerget Athos ligger helt ude for enden af halvøen, hvor landskabet altid har været ufremkommeligt. Klostrene fordeler sig på øst- og vestkysten i harmonisk fordeling med 10 på hver side. Indbyggertallet ligger omkring de 2.200, hvoraf 2.000 er munke, som bor i klostrene eller i en af de 12 skiter eller munkelandsbyer rundt omkring på øen.

Regeringen består af 20 medlemmer, en repræsentant fra hvert kloster, der udpeges årligt. Livet i klostrene har forskelligt fokus. De 11 af dem er såkaldte koinobitklostre, altså klostre med fælles bøn, måltider og arbejde, og de 9 er idiorhytmiske – klostre, hvor den enkelte munk selv tager vare på sit arbejde og sine måltider. Alle lever et liv med gudstjeneste, bøn og faste. Indtægter henter de delvist gennem fremstilling og salg af ikoner, vin og træskærerarbejder.

© Shutterstock

KLOSTRENE PÅ ATHOS ER I SANDHED EN SKATKISTE, med sine omkring 100.000 kvadratmeter, der indvendigt er dækket af freskomalerier i hierarkisk og symbolsk orden, foruden omkring cirka 20.000 ikoner, hvoraf mange dateres tilbage til begyndelsen af årtusindet.

© Shutterstock

Klostrene er indvendigt dækket af freskomalerier i hierarkisk og symbolsk orden, som dækker i alt omkring 100.000 kvadratmeter. Så Athos er i sandhed en skatkiste af kulturarv. Der er også omkring 20.000 ikoner. Mange af dem, særlig dem som siges at være malet af evangelisten Lukas, anses for at skabe undere.

Ud over disse kostbarheder opbeva- res 12.000 manuskripter, mange fremragende miniaturer, broderede tekstiler og mængder af religiøse brugsgenstande i elfenben, træ, guld, sølv, ædelsten, emalje og bronze. Alle disse rigdomme har naturligvis været eftertragtede af såvel røverbander, som fremmede herskere, så Athos har været udsat for adskillige invasioner

© Shutterstock

KLOSTRENE PÅ ATHOS, ses her udenfor og viser i sandhed sine smukke placeringer på øen.

© Shutterstock

Alligevel har munkene klaret frisag ved hjælp fra såvel åndelige kræfter som mere værdslig assistance fra andre krigs- herrer og internationale institutioner. I 2008 var det alligevel ved at gå galt. Klostersamfundet Mount Athos ejer adskillige ejendomme på det græske fastland, inklusiv hoteller i både Athen og Thessaloniki. Ejendomme som sikrer munkene en løbende indtægt.

En borgergruppe på Halkidiki mente ikke, at det var rimeligt, at munkene håndhævede ejerskabet af 8.000 hektar landbrugsjord på halvøen. Jord, som ikke lå i tilknytning til Athos, og som historisk havde været benyttet af landsbyernes indbyggere.

© Shutterstock

I KLOSTRENE, kan man se mange forskellige malerier, som alle bidrager til den enorme kulturarv.

For at skabe opmærksomhed på problemet forcerede 10 kvinder fra en demonstration hegnet ind til klostersamfundet og tog ophold på jorden i 20 minutter, som en symbolsk handling, så pressen fik noget at rette deres opmærksomhed på. Her skal det tilføjes, at det ikke er før- ste gang kvinder har betrådt Athos.

Der er vidnesbyrd om kvindelige arkæologer og turister klædt som mænd, der gennem årtier har været i Athos, så hvis modet og ønsket er stærkt nok, er det altså muligt. Som indtrængende skal man dog være opmærksom på, at man bryder den græske lov, der sikrer Athos’ særlige rettigheder.

I denne situation, hvor de 10 kvinder havde overtrådt grænsen til Athos, kom det da også til domsafsigelse, og demonstranterne blev idømt bøder for overtrædelsen. Men sagen var ikke slut. Det juridiske slagsmål om ejendomsretten fortsatte de efterfølgende år, for endelig at blive afsluttet i 2020, hvor borgerne vandt retten til jorden.

Athos bevarer naturligvis stadig sin særlige status som maskulint område respekteret gennem international lovgivning, og det vil være usandsynligt, at den nogensinde vil blive ophævet. Eneste hindring kunne komme indefra, hvis klostrene selv oplever manglen- de tilgang af nye munke.

© Shutterstock

MALERIERNE I KLOSTRENE, ses her og viser i sandhed sine symbolske og historiske elementer.

© Shutterstock

Produkter fra artiklen:

  • 85,00 kr.

    Pris / stk. inkl. moms.

Del dette:

Mere fra:

  • GAUDIS HOVEDVÆRK – DEN STADIG IKKE ULDFØRTE KATEDRAL SAGRADA FAMILIA, ER ET SPEKTAKULÆRT SYN – BÅDE PÅ AFSTAND OG NÅR KIRKEN BESØGES

    CATALONIEN – Gal eller genial

    By Kenth Poulsen

    • 5. februar 2025

    Én person har sat et så markant aftryk på byen Barcelona, at hans arbejder alene lægger grunden for en så massiv tilstrømning af turister, at byen til tider må frabede sig flere besøgende.
    Read More
  • Madmarkedet i Sarlat

    BERGERAC – Malerisk madkultur

    By Kenth Poulsen

    • 4. februar 2025

    Sarlat er en af de byer, der har formået at stå igennem det moderne gennembrud af forbrugerisme og bevare sin oprindelige skønhed til glæde for de talrige besøgende.
    Read More
  • CATALONIEN - San Pau hospitalet artikel billede

    CATALONIEN – San Pau hospitalet

    By Kenth Poulsen

    • 4. februar 2025

    På grund af en stenrig forretningsmand fik Barcelona et hospital der overgik, hvad byen reelt havde råd til. Med en arkitektur der matcher metropolens øvrige imponerende byggerier.
    Read More