En del af:
URUGUAY – Tangoens hjemland
Det var argentinske musikere og dansere, der introducerede tangoen i de europæiske og amerikanske storbyer i begyndelsen af 1900-tallet, så det er naturligt, at alle europæere tror, at det er derfra traditionen kommer.
Af:
Kenth Poulsen
Men det er det ikke, siger de i Montevideo. ”Den kommer herfra”, lyder det samstemmende. Dansen og musikken kan spores tilbage til de afrikanske slaver, der blev hentet til Uruguay i begyndelsen af 1800-tallet. På den tid var alle de oprindelige folkeslag i landet slået ihjel, så farmerne måtte til Afrika for at hente arbejdskraft.
I Argentina havde de ikke det problem, for de havde nok af samarbejdsvillige indfødte, som de kunne få til at slave for sig. Derfor mener folk i Uruguay, at det var hos dem, tangoen blev udviklet. Det er dog ikke længere den oprindelige Candombe rytme, som afrikanerne spillede på gamle vintønder med træstave, for uanset oprindelsen har tangoen undergået store forandringer under indflydelse af modens luner.
© Shutterstock
CARLOS GARDEL. ”Stilhedens ekko” – en populær film med ”sangdroslen”ved solopgang med Dordgne-floden stille løb og Chateau de Beynac i baggrunden.
Uruguay har et par sønner inden for tangoens familie, som hele nationenstadig fremhæver med stolthed. Den ene er ham, vi alle tænker på, når vi hører ordet tango. Musikken hedder La Cumparsita og komponisten Gerardo Matos Rodrigues.
Rodrigues var født i Montevideo, som søn af en lokal cabaret ejer. Han forsøgte sig med en uddannelse som arkitekt, men sprang fra. Som 20-årig debuterede han som komponist til La Cumparsita, som han skrev til det berømte Uruguayiske fod- boldhold, der senere, som det første, vandt verdensmesterskaberne. Han var for genert til selv at spille musikken, så det blev andre, der gjorde stykket populært.
© Shutterstock
TANGOHAL Tango danses stadig mange steder på forskellige etablissementer rundt omkring i Montevideo.
© Shutterstock
Den anden er sangeren Carlos Gardel, der nok er den største af alle Uruguays sønner. Selvom han døde i 1935, og de fleste nulevende aldrig har hørt ham synge, lever han stadig som en legende.
Gerardo Matos Rodrigues, Montevideo’s egen søn, skabte La Cumparsita, den ikoniske tango-melodi
Han blev født i det nordlige Uruguay i provinshovedstaden Tacuarembó, hvor han kun boede, til han var to år gammel. Så flyttede han med sin mor til en af for- stæderne til Buenos Aires. Han døde i 1935 ved en flyulykke i Medellin i Colom- bia, da han var på toppen af sin karriere.
Han havde mange navne, som alle refererer til hans status: ”El Zorzal” sangdroslen, ”The King of Tango”, ”El Mago”. magikeren, ”El Mudo” den lydløse og Carlitos. For datidens generation var han på niveau med mange af nutidens tidligt bortgåede stjerner som Elvis, John Lennon og Michael Jackson.
© Shutterstock
CARLOS CARDEL ”Sangdroslens” popularitet rakte langt ud over Uruguay.
Det vidner frimærket fra USA om. Det er trods alt ikke alle og enhver, der kommer på frimærke i ”Guds eget land”.
Og ligesom for deres vedkommende blev der en del dramatik efter hans død. Hans agent, Armando Delfino, fremlagde et håndskrevet dokument, som han forsikrede, var Gardels sidste vilje og skrevet af sangeren selv. Her fremgik det, at han er født i Toulouse i Frankrig af Berthe Gardés den 11. december 1890, og at hun, og efter hende Delfino, skal arve ham. Det minder om en dårli
g forfalskning, og det har aldrig kunnet dokumenteres af officielle kilder. Gennem hele sit liv hævdede Carlos Gardel selv, at han er født i Tacuarembó i Uruguay. Det kan til gengæld dokumenteres både ved officielle dokumenter, og lydoptagelser af Gardel selv fra samtiden.
© Shutterstock
TANGO med graciøsitet og ynde.
Produkter fra artiklen:
Mere fra:
-
CATALONIEN – Gal eller genial
By Kenth Poulsen
• 5. februar 2025
Én person har sat et så markant aftryk på byen Barcelona, at hans arbejder alene lægger grunden for en så massiv tilstrømning af turister, at byen til tider må frabede sig flere besøgende. -
MAKEDONIEN – Her er kvinder forbudt
By Kenth Poulsen
• 5. februar 2025
Athos er et samfund i samfun- det, som har håndhævet forbud mod kvinder i næsten 1000 år, og også fået det ført ind i såvel den græske forfatning som i EU’s regler som en undtagelse om den fri bevægelighed. -
BERGERAC – Malerisk madkultur
By Kenth Poulsen
• 4. februar 2025
Sarlat er en af de byer, der har formået at stå igennem det moderne gennembrud af forbrugerisme og bevare sin oprindelige skønhed til glæde for de talrige besøgende.
