Med denne kasse er det økologiske sortimentet komplet. - 8 røde, 3 hvide og 1 rosé fra de tre klassiske vinlande: 5 italienske, 5 franske og 2 spanske. De økologiske avlere brænder igennem i disse år, og her er en flot dokumentation af, hvor stor velsmag man kan producere uden at forurene drikkevandet og naturen.

Kassen indeholder:

1 flaske Seis Azul y Garanza 2015, rødvin fra Navarra: Duften er kraftigt vinøs med bærtoner og sart mineralitet. Smagen er ligeledes kraftig og desuden fyldig, i fuld overensstemmelse med duften. Farven er i den mørke ende af skalaen.

1 flaske Prairie Ventoux Rouge 2017, rødvin fra Vaucluse: Denne velduftende rødvin giver spor af tørrede jordbær, vanilje og tobak. Smagen er kraftig, let peberpræget og efterlader et bredspektret indtryk af krydderurter. Eftersmagen er i fin balance mellem syre og tanniner. Farven er medium.  

1 flaske Idrias Tempranillo 2016, rødvin fra Aragonien: Duften har spor af tørrede figner, cedertræ og tobak. Smagen er blød, afrundet og kraftig med en god, lang og tør eftersmag. Farven er mørk.

1 flaske Domaine des Grès Rouges 2016, rødvin fra Nîmes: Duften i denne økologiske rødvin er tydeligt præget af blomster. Smagen er i fin overensstemmelse med duften og ender med en pikant eftersmag af hindbær. Farven er mørk.

1 flaske Domaine Taliani Pays D'oc 2017, rødvin fra Nîmes: Duftindtrykkene i denne vin går i retning af smør og bær. Smagen er sart og læskende med en fin afslutning af syre og tanniner. Farven er medium.  

1 flaske Aglianico del Taburno 2014, rødvin fra Campania: Denne fadlagrede rødvin har tydelige spor af tobak og modne kirsebær i duften. Smagen er rund og kraftig og i god overensstemmelse med udtrykkene fra duften. Farven er medium mørk.  

1 flaske Serrone Sannio Rosso Taburno 2016, rødvin fra Campania: Duften er støvet med sarte spor af snitgrønt. Smagen er blød og fyldig med en lang eftersmag og eksemplarisk balance mellem syre, tanniner og sødme. Farven er næsten sort.  

1 flaske Beneventano Aglianico 2017, rødvin fra Campania: Duften har tydelige spor af flintesten og blomme. Smagen har en god kraft, som hænger længe i munden. Eftersmagen er let bitter med markant frugtsødme, en ung vin som vinder ved dekantering. Farven er medium.

1 flaske Praire Ventoux Blanc 2018, hvidvin fra Vaucluse: Duften er aromatisk båret af søde grønne æbler. Smagen er også æblepræget med toner af lime og lette afrundede tanniner i eftersmagen. Farven er gylden.  

1 flaske Beneventano Falanghina 2017, hvidvin fra Campania: Duften har sarte indtryk af grønne æbler og melon. Smagen er frisk og afbalanceret med fin længde og en ren eftersmag. Farven er lys gylden.

1 flaske Falanghina del Sannio Taburno 2017, hvidvin fra Campania: I denne hvidvin er der sarte spor af moden honningmelon i duften. Smagen er frisk og frugtpræget i fin balance mellem såvel syre, tanniner som sødme. Farven er gylden.  

1 flaske La Roveria Rosé 2018, rosé fra Vaucluse: Der er sarte dufte af søde bær og blomster i denne provence rosé. Smagen er bærpræget med rund syre og forfriskende eftersmag, som fylder længe i munden. Sart lyserød farve.  

Antal Pris
  1 stk. 1.175,00
Pris / stk. inkl. moms i DKK
på lager
Levering

Levering med Postnord Danmark ( DKK   69,00 inkl. moms)

Gratis levering ved køb af min. 36 flasker vin.

Vi sender med Postnord hver tirsdag. Hvis det haster så kontakt os på tlf. 7022 4040

Support

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte kundeservice:

+45 70 22 40 40
info@vinovenue.dk